Det tragiske skæbne for den strandede pukkelhval i Østersøen viser, at havpattedyr i Tyskland og EU er strengt beskyttet, men denne beskyttelse fungerer ofte ikke i praksis.
OceanCare kræver derfor, at den tyske regering konsekvent implementerer eksisterende beskyttelsesforpligtelser – især inden for fiskeri samt ved forurening fra undervandsstøj og plastik.
OceanCare kræver igen en regional hastighedsreduktion i skibsfarten for Nord- og Østersøen. Dette vil samtidig reducere støj, emissioner og kollision risici med havdyr.
Den seneste udpegning af tre beskyttelsesområder for de stærkt truede Østersøens marsvin er et vigtigt skridt. Det vil dog kun være effektivt, hvis der også følger konkrete tiltag og konsekvent implementering.
OceanCare understreger, at den præcise årsag til hvalens forvilding og gentagne stranding først kan vurderes endeligt på baggrund af solid faglig viden. Samtidig viser sagen allerede nu med stor klarhed, at havpattedyr er strengt beskyttet i Tyskland og EU, men at denne beskyttelse ofte ikke virker i praksis.
EU-retten er faktisk blandt de strengeste i verden: Habitatsdirektivet beskytter hvaler og delfiner omfattende, havstrategi-rammedirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en god miljøtilstand i havene, og med ASCOBANS findes der også internationale beskyttelsesforpligtelser for småhvaler i Nord- og Østersøen. Netop derfor bliver det tydeligt, at det ikke kun er eksistensen af regler, men deres faktisk implementering, der er afgørende.
Pukkelhvalens skæbne berører mange mennesker. OceanCare deler denne bekymring og takker de mange involverede for deres indsats. Nu er det vigtigt at vurdere situationen sagligt og lade konkrete politiske tiltag følge.
En tragisk sag med en klar politisk opgave
Hvalstrandinger er ofte ikke isolerede naturfænomener, men triste anledninger for at adressere de fortsat eksisterende beskyttelseslommer. Mange menneskelige aktiviteter i havet er stadig ikke i overensstemmelse med den gældende beskyttelse af havpattedyr.
Hertil hører især destruktive fiskerimetoder som trawlfiskeri og forurening af havene med mistet eller ukorrekt bortskaffet fiskeredskab. Derudover stresser og desorienterer den stigende undervandsstøj hvaler, og hurtige skibe kolliderer ofte med dyrene. Også den strandede pukkelhval skal ifølge eksperterne have påført sig skader i løbet af sit liv, der kan stamme fra en skibsskrue og fiskegarn.
Nicolas Entrup, leder for internationalt samarbejde hos OceanCare, siger:
"Den strandede pukkelhval viser os forskellen mellem kravene om beskyttelse og virkeligheden på smertefuld vis. Havpattedyr er strengt beskyttede, men ofte mangler den konsekvente implementering af love. For at færre dyr lider, strander og dør, skal de eksisterende regler endelig effektivt anvendes, og hvor det er nødvendigt, også skærpes."
Dette er særligt presserende med hensyn til den truede marsvin i Østersøen. Med færre end 500 individer tæller den eneste hjemmehørende hvalart i Østersøen blandt de mest truede havpattedyr i verden. Den seneste udpegning af tre nye beskyttelsesområder af Slesvig-Holsten er derfor et positivt og vigtigt signal. Disse beskyttelsesområder vil dog kun udfolde deres værdi, hvis der følger handling med ordene.
OceanCare kræver derfor af den tyske regering på nationalt, regionalt og internationalt plan følgende skridt:
Strenge og effektive beskyttelsesforanstaltninger for marsvinet i Østersøen. Det er afgørende for dette, at de eksisterende og nyligt etablerede beskyttelsesbestemmelser konsekvent implementeres.
En markant reduktion af undervandsstøjen i Nord- og Østersøen, også gennem udvidelse af det eksisterende støjbeskyttelseskoncept i Nordsøen til alle tyske have. Da havpattedyr bruger lyd til orientering, kommunikation og fødeindsamling, udgør støj en direkte trussel mod dyrenes overlevelse. Ved at udvide støjbeskyttelseskonceptet skal den EU-marinestrategi (MSRL) efterspurgte gode miljøtilstand opnås.
OceanCare kræver et forbud mod seismiske aktiviteter for søgning efter olie- og gasforekomster i alle tyske farvande.
En bindende hastighedsreduktion i skibsfarten i samarbejde med nabolandene i Nord- og Østersøen. Ved alene at implementere en hastighedsreduktion i skibsfarten vil brændstofforbrug, drivhusgasemissioner, undervandsstøj og risikoen for kollisioner med hvaler reduceres.
Mere beskyttelse mod de skadelige virkninger af fiskeri. Dette inkluderer især en beslutsom indsats mod mistet eller ukorrekt bortskaffet fiskeredskab samt nedsættelse af bifangstraterne. Især destruktive fiskeriaktiviteter såsom bundtrawlfiskeri bør principielt udfases helt inden 2030.
OceanCare henviser også til den internationale dimension af sådanne tilfælde. Mange trusler mod migrerende havpattedyr kender ingen statsgrænser. Spøgelsesnet og plastikforurening truer havdyr over hele verden. Derfor arbejder OceanCare for en bindende global plastikaftale. Denne skal adressere årsagerne til havets forurening, tage hånd om problematikken med spøgelsesnet og sammen med den nye havbeskyttelsesaftale skabe bedre løsninger for migrerende arter som pukkelhvaler.
Også den stigende undervandsstøj er et grænseoverskridende problem. Konstant støj fra skibsfarten og eksplosive støjudledninger fra bestemte industrielle, militære eller seismiske aktiviteter påvirker ikke kun havpattedyr, men hele den marine fauna massivt. Pukkelhvaler er, som andre hvaler, afhængige af akustik til kommunikation og orientering. En effektiv havpolitik må derfor forbinde nationale foranstaltninger med regionalt og internationalt samarbejde.
OceanCare understreger også, at velfærden for det enkelte dyr altid skal komme i første række. Beslutninger om redningsforanstaltninger, ledsagelse eller eventuelt eutanasi skal træffes af de ansvarlige fagfolk og myndigheder baseret på dyrets helbredstilstand. Den offentlige opmærksomhed på pukkelhvalen er dog også en mulighed: Folk bekymrer sig ofte mere om skæbnen for et enkelt dyr end om abstrakte trusler. Netop derfor kan denne sag hjælpe med at påpege de større sammenhænge og den politiske ansvar for virkelig at forbedre levevilkårene for havpattedyr.
Fabienne McLellan, administrerende direktør hos OceanCare, kræver derfor:
"Opmærksomheden om den strandede pukkelhval må ikke blot ende som en bekymring. Den skal føre til bedre beskyttelsesforhold for alle havpattedyr. Samtidig giver sagen anledning til eftertænksomhed og til at stille spørgsmål til virkningerne af vores forbrugsvaner. Uanset om det er plastikforurening i havene eller fisk, der ofte ender på vores tallerkener fanget med destruktive metoder: Havverdenen lider under vores forbrug og bliver i værste fald til en kollateralskade. Hvis vi virkelig vil beskytte hvaler og anden havfauna, må vi også være villige til at ændre vores adfærd."