Azpects er en yderst rentabel, hurtigt voksende virksomhed med en førende position inden for landskabspleje. Virksomheden producerer og distribuerer et omfattende sortiment af let anvendelige polymer-brolægningsmørtler samt supplerende produkter til konstruktion og vedligeholdelse af terrasser, stier og indkørsler. Gennem etablerede specialhandelskanaler når Azpects en bred, loyal kundebase af landskabsplejevirksomheder i hele Storbritannien.
De vigtigste fordele ved overtagelsen af Azpects:
Krydssalgs muligheder: Azpects' stærke position inden for landskabsplejeløsninger, der sælges gennem specialhandel, supplerer perfekt Sikas bredere produktportefølje og omfattende distributionsnetværk i hele Storbritannien. Sammen vil de to virksomheder kunne tilbyde et større produktsortiment gennem udvidede distributionskanaler og styrke Sikas position som en vigtig leverandør til store byggematerialehandlere yderligere.
Effektivitetsforbedringer i produktion og logistik: Azpects' produktionssted har potentiale til at udbygge og optimere Sikas produktionsnetværk i Storbritannien. Ved sammenlægningen vil der opstå betydelige omkostningssynergier både i produktionen og logistikken.
Vækstplatform: I landskabspleje vinder innovative polymerfæugemørtler mere fremtrædende plads over traditionelle sand-cementprodukter. Dette giver attraktive langsigtede vækstudsigter. Azpects' brede produktportefølje, stærke brand og etablerede kunderelationer tilbyder en fremragende platform til fremtidig vækst i dette attraktive markedsegment.
Christoph Ganz, Regional Manager EMEA: "Med vores etablerede distributionsnetværk kan vi gøre Azpects' innovative produktportefølje tilgængelig gennem nye distributionskanaler og for nye kundesegmenter. Azpects- porteføljen er en værdifuld tilføjelse til vores eksisterende tilbud og styrker vores position som en vigtig partner for vores kunder. De attraktive krydssalgsmuligheder og effektivitetsforbedringer vil støtte Sika UK's fortsatte vækst og rentabilitet. Vi byder Azpects-teamet hjertelig velkommen i Sika familien og ser frem til en succesrig fælles fremtid."
Kontakt
Dominik Slappnig
Virksomhedskommunikation
Investorrelationer
+41 58 436 68 21
slappnig.dominik@ch.sika.com
