Kokain er efter cannabis den næstmest anvendte ulovlige substans i Schweiz. Ifølge den seneste schweiziske sundhedsundersøgelse (2022) har omkring 1 % af befolkningen brugt kokain inden for de sidste tolv måneder. Det svarer til næsten 60.000 personer. Forskellige datakilder, herunder spildevandsanalyser, antyder imidlertid, at det faktiske omfang er meget højere. Siden 2000'erne er der observeret en kontinuerlig stigning i forbruget. Parallelt hermed stiger stoffets renhed og tilgængelighed samt kokainrelaterede behandlingssager i specialiseret misbrugsbehandling og på hospitaler, med en markant dynamik siden omkring 2015.
Kokainforbrug i arbejdslivet
Forbruget af kokain begrænser sig ikke til grupper af svært afhængige personer og det kendte fest- og weekendforbrug. Som analysen af eksisterende data antyder, forekommer der også betydeligt forbrug i løbet af ugen. Forskning peger på forskellige forbrugskontekster. Bemærkelsesværdige er visse erhvervssektorer, hvor kokain delvist anvendes funktionelt, f.eks. til at øge ydeevne, årvågenhed eller selvsikkerhed. Dette omfatter restaurationsbranchen, byggebranchen samt kunst- og underholdningsscenen. Fremmende faktorer er bl.a. højt arbejdspres, lange eller uregelmæssige arbejdstider, udpræget gruppedynamik samt arbejdsmæssig usikkerhed.
Store dele af samfundet og især unge mænd berørt
Kokainforbruget har fundet vej ind i store dele af samfundet. Særligt ofte bruger mænd samt unge voksne mellem 18 og 34 år. En stor del af forbrugerne er socialt integrerede, veluddannede og i beskæftigelse. Foruden lejlighedsvis forbrugende er der en gruppe, der har et regelmæssigt til intenst forbrug og bærer en øget risiko for helbreds- og sociale problemer. Overgangen fra en lejlighedsvis til en problematisk brug sker ofte gradvist, og de berørte søger ofte først hjælp, når alvorlige personlige, sociale eller erhvervsmæssige problemer bliver synlige.
Forebyggelsesindsatser: Fokus på arbejdskontekster og risikogrupper
"Kokainforbrug i Schweiz er et voksende og komplekst fænomen, der omfatter både fritids- og arbejdskontekster. En effektiv forebyggelse må tage større hensyn til denne virkelighed og finde nye tilgange", understreger Frank Zobel, vice-direktør for Sucht Schweiz. Det er sandsynligt, at eksisterende forebyggelsestilbud indtil nu ikke i tilstrækkelig grad når mange erhvervsaktive personer med begyndende problematisk forbrug. Rapporten anbefaler derfor målrettede foranstaltninger i risikofyldte arbejdskontekster. Lovende er selektive og indikerede tilgange, der fokuserer specifikt på bestemte erhvervsgrupper og personer med udtalte risikokarakteristika.