NR Stefan Müller-Altermatt vil vide: Hvorfor engagerer det føderale råd sig ikke for befolkningen i Nagorno-Karabakh?

22.06.2026 | af Christian Solidarity International

Tid Læsetid: 4 minutter


Christian Solidarity International
Billedrettigheder: CSI Christian Solidarity Intl.

22.06.2026, Zürich - Med Motion 24.4259 blev det føderale råd i marts 2025 pålagt at muliggøre en åben dialog mellem konfliktparterne Aserbajdsjan og repræsentanterne for Nagorno-Karabakh-armenerne. Indtil nu er der ikke sket noget. Regeringen forklarer dette med, at Nagorno-Karabakh ikke er en statslig enhed. Nationalrådsmedlem Stefan Müller-Altermatt finder dette påståeligt og retter sig derfor med et spørgsmål til det føderale råd.


I spørgetimen den 15. juni tog forbundsrådsmedlem Ignazio Cassis stilling til spørgsmål fra nationalrådsmedlem Erich Vontobel (EDU, ZH). Han ønskede at vide, hvordan det går med implementeringen af motionen, i betragtning af de fremadskridende uretfærdigheder, der bliver gjort mod befolkningen i Nagorno-Karabakh. Motionen kræver en organisering af et fredsforum for åbent dialog mellem Aserbajdsjan og folkerepræsentanter for Karabakh-armenerne.

Cassis vil ikke tale med Karabakh-armenerne

I sit svar sagde forbundsrådsmedlem Cassis blandt andet, at det ikke er muligt for den schweiziske regering at tale med repræsentanter fra Nagorno-Karabakh. Schweiz anerkender ikke Nagorno-Karabakh som en statslig enhed og opretholder derfor ingen kontakter til dens repræsentanter og repræsentanter. Generelt opretholder man ikke relationer til dele af befolkningen i en anden stat.

Modsætningsfuld holdning af det føderale råd

Denne begrundelse er imidlertid i modstrid med Schweiz' traditionsrige historie, der inden for rammerne af sine diplomatiske missioner gentagne gange har samarbejdet med ikke-statslige aktører. Sådan som i juni 2025, da forbundsrådsmedlem Ignazio Cassis mødte premierministeren og udenrigsministeren for den Palæstinensiske Myndighed. Schweiz har altid engageret sig i at mægle en fred med ikke- statslige repræsentanter, for eksempel med FARC-oprørerne i Colombia eller den Sudanske Folkets Befrielsesbevægelse.

At forhandle med alle er schweizisk tradition

Den schweiziske politik antager traditionelt, at konflikter kun kan løses gennem samtaler. Enhver, der ønsker at mægle, skal derfor tale med alle involverede parter - uanset om det drejer sig om regeringer, oprørsgrupper, etniske mindretal eller andre konfliktparter. Sådan formulerede udenrigsministeriet det i 2008 i en grundlagserklæring om de schweiziske mæglingsbestræbelser.

Interpellation fra nationalrådsmedlem Müller-Altermatt

På dette punkt knytter en interpellation fra nationalrådsmedlem Stefan Müller-Altermatt (Die Mitte) sig til. Han stiller følgende spørgsmål til det føderale råd:

1. Anerkender det føderale råd, at Nagorno-Karabakh som de-facto-stat i det mindste havde delvis folkeretssubjektivitet? 2. Hvordan kan det være, at det føderale råd med muligheden for gode tjenester forhandler med ikke- statslige repræsentanter, men med begrundelsen af en manglende statslig enhed ikke med Nagorno- Karabakh's repræsentation? 3. Hvad gør det føderale råd i tilfælde af Nagorno-Karabakh, hvor befolkningen blev fordrevet med vold, deres repræsentanter sidder ulovligt i fængsler, og det årtusindgamle kulturgods bliver ødelagt for at opretholde folkeretten? 4. Hvordan agter det føderale råd at opfylde sin mission fra motion 24.4259 og søge dialog med repræsentanter fra Nagorno-Karabakh?

Offentligheden har ret til gennemsigtighed

For John Eibner, international præsident for CSI, har medlemmerne af det schweiziske parlament og offentligheden ret til at vide, hvorfor udenrigsminister Cassis ikke opfylder sit parlamentariske mandat. Eibner: "Hvorfor opgiver han den mangeårige schweiziske tradition for at samarbejde med alle i bestræbelserne på at finde fred, også med ikke-statslige aktører?" Christian Solidarity International opfordrer det føderale råd til ikke at vente længere, men til straks at iværksætte fredsforummet i henhold til motion 24.4259.

Nationalrådsmedlem Nik Gugger nyt medlem af komiteen

Komiteen til støtte for den schweiziske fredsinitiativer for Nagorno-Karabakh vokser. Ny i komiteen er nationalrådsmedlem Nik Gugger (EVP). Også han er overbevist om, at Schweiz' mangeårige neutralitets- og mæglingstradition kvalificerer vores land til at fremme en troværdig og bæredygtig fredsproces, hvor menneskers sikkerhed og retfærdighed for ofrene for fordrivelsen står i forgrunden.

Yderligere informationer om den schweiziske fredsinitiativer: www.swisspeacekarabakh.com

Pressekontakt:
Simon Brechbühl, administrerende direktør CSI-Schweiz, +41 44 982 33 40, simon.brechbuehl@csi- schweiz.ch
Rolf Höneisen, leder Kommunikation CSI-Schweiz, +41 44 982 33 77, rolf.hoeneisen@csi- schweiz.ch

Redaktionel bemærkning: Billedrettighederne tilhører den respektive udgiver. Billedrettigheder: CSI Christian Solidarity Intl.


Konklusion på denne artikel: « NR Stefan Müller-Altermatt vil vide: Hvorfor engagerer det føderale råd sig ikke for befolkningen i Nagorno-Karabakh? »


Christian Solidarity International


Christian Solidarity International (CSI) er en kristen menneskerettighedsorganisation for religionsfrihed og menneskeværd.

CSI blev grundlagt i 1977 i Schweiz. Oprindelig fokuserede CSI på offentlig oplysning, interventioner og protester, især i kommunistiske lande.

CSI er aktiv i forskellige lande og beskæftiger sig blandt andet med følgende emner: Forfulgte kristne, Folkedrab- advarsel, Religiøse minoriteter, Sanktioner, Slavefrigørelse, Menneskehandel, Intern/Flygtningehjælp, Nødhjælp/Katastrofehjælp.

CSI består af en fællesforening og filialer i forskellige lande. Sædet for den internationale fællesforening og den schweiziske filial er beliggende i Binz, ZH.

Bemærk: “Om os”-teksten stammer fra offentligt tilgængelige kilder eller fra virksomhedsprofilen på HELP.ch.

Kilde: Christian Solidarity International, pressemeddelelse

Originalartikel offentliggjort under titlen: NR Stefan Müller-Altermatt will es wissen: Weshalb engagiert sich der Bundesrat nicht für die Bevölkerung Bergkarabachs?