Ubehag ved grundforsikringsdækningen er udbredt: 38,5 procent af den voksne befolkning i Schweiz mener, at der er huller i den obligatoriske sundhedsforsikring. 48,2 procent af de voksne i Schweiz viser stor interesse for ekstra forsikringsdækning ved sygdom eller ulykke. Hindringerne for en tillægsforsikring er dog høje. Høje præmier for tillægsforsikringer nævnes betydelig hyppigere som en hindring for kontraktindgåelse sammenlignet med 2025. Dette viser den anden repræsentative Comparis-analyse af tillægsforsikringsmarkedet.
Især kvinder og midaldrende personer bemærker huller. 38,5 procent af de adspurgte mener, at der er nogle eller mange huller i grundforsikringens dækning. Dette betyder, at mere end en tredjedel af de adspurgte ser mangler i afdækningen. Kvinder bemærker betydeligt oftere huller end mænd (43,7 procent mod 33,4 procent).
Det højeste niveau ligger desuden blandt de 36- til 55-årige med 42,9 procent. For de 18- til 35-årige ligger andelen på 35,7 procent. For personer på 56 år og derover er det 35,2 procent.
"Kvinder og midaldrende personer bærer ofte hovedansvaret for familiens sundhed. De organiserer plejen af deres børn og deres aldrende forældre. De mærker i dagligdagen, hvor grundforsikringen støder på sine grænser – fx ved koordineringen af de medicinske ydelser fra alment lægebesøg, hospital eller rehabiliterings- og hjemmehjælpsservices inklusive komplementærmedicin til social støtte," forklarer Schneuwly.
Hver anden voksen ønsker mere end grundforsikringsdækning. Hver anden voksen er derfor meget interesseret i at privat sikre bestemte ydelser ud over grundforsikringen (48,2 procent). Blandt de 18- til 35-årige er andelen højest (53,6 procent). I gruppen af 36- til 55-årige ligger den på 45,9 procent, hos de 56-årige og ældre på 45,6 procent. Interessen er størst blandt de højtlønnede med 56,1 procent. Men 44,6 procent af de lavtlønnede ville også gerne tegne en tillægsforsikring.
"Unge voksne er vant til at forbruge tjenester fleksibelt og efter egne behov – dette overfører de også til medicin og sundhedsforsikring. At næsten halvdelen af de lavtlønnede også gerne ville have en tillægsforsikring, viser, at ønsket om privatliv og frit lægevalg ikke er et spørgsmål om social klasse, men et universelt behov," mener Comparis' sundhedsforsikringsekspert Felix Schneuwly.
Fri lægevalg og tandbehandlinger er særligt efterspurgt. Højeste prioritet blandt tillægsdækningerne i 2026 er frit læge- og valg af tidspunkter ved ambulante operationer (20,8 procent), efterfulgt af tandbehandlinger (15,8 procent). Internationale luksusdækninger har derimod fået et klart dyk: Vigtigheden af global behandling ved valgfrie indgreb faldt fra 17,8 procent til 12,8 procent på et år.
Specielle tillægsforsikringer for børn får derimod særligt bred støtte: Næsten tre fjerdedele af de adspurgte går ind for en sådan ordning (72,2 procent). Interessen i en tillægsforsikring, der dækker behandlinger og operationer uafhængigt af behandlingsstedet (altså på hospitalet med overnatning eller ambulant i en klinik), er stort set jævnt fordelt: 43,0 procent af de adspurgte viser stor interesse, 44,5 procent mindre interesse.
To tredjedele opfatter høje præmier som største hindring. Adgangen til tillægsydelser viser en synlig kløft mellem ønske og virkelighed: Høje præmier er med afstand den oftest nævnte hindring for at tegne en tillægsforsikring. To tredjedele af de adspurgte har fremhævet dette som den største barriere – en tydelig stigning i forhold til året før (62,1 procent). I den fransktalende Schweiz er andelen med 71,9 procent højere end i den tysktalende Schweiz med 64,7 procent.
"Befolkningen sidder i en klemme: Grundforsikringen tager allerede en voksende del af husholdningsbudgettet, men dækker alligevel ikke alle behov for komfort, valgfrihed og sikkerhed i manges øjne. Dem med lave indtægter mærker dette hul især stærkt: Ønsket om bedre dækning er til stede, men ekstra beskyttelse mislykkes ofte, når det kommer til pengepungen," siger Comparis' sundhedsforsikringsekspert Felix Schneuwly.
Samlet set planlægger kun 17,3 procent af de voksne at tegne eller udvide eksisterende tillægsforsikringsdækning i de næste 12 måneder. Hos de lavtlønnede med en husstandsindkomst på op til 4.000 francs er andelen klart lavere med kun 12,9 procent sammenlignet med indkomst over 8.000 francs (20,8 procent). I indkomstklassen op til 4.000 francs har 26,7 procent ingen tillægsdækning (mod 9,3 procent i den højeste indkomstklasse).
Tips til forbrugere Grund- og tillægsforsikring strategisk adskille: Grundforsikringen kan uden problemer tegnes hos den billigste udbyder, mens tillægsforsikringen kan forblive hos en anden kasse med det bedste forhold mellem pris og ydelse.
Udfyld helbredserklæringen korrekt: Da tillægsforsikringsudbydere, i modsætning til grundforsikring, ikke har nogen optagelsespligt, skal alle tidligere sygdomsforhold oplyses ærligt for at undgå at miste dækningen i tilfælde af overtrædelse af oplysningspligten.
Tegn tidligt og vær opmærksom på alderens "guillotine": For at minimere risikoen for afslag på grund af helbredstilstanden og for at drage fordel af væsentligt lavere startpræmier, bør tillægsforsikringer ideelt tegnes i en ung alder.
Overhold opsigelsesfrister: På grund af ofte tre måneders opsigelsesfrist pr. slutningen af september og flereårige kontraktvarigheder må den eksisterende tillægsforsikring først opsiges efter modtagelse af en skriftlig, ubetinget optagelsesbekræftelse fra det nye selskab.
Metodik Den repræsentative undersøgelse blev udført af markedsforskningsinstituttet Innofact på vegne af comparis.ch i maj 2026 blandt 1.033 voksne i alle regioner i Schweiz. Repræsentativitet betyder, at deltagerne i undersøgelsen godt afspejler den samlede målgruppe. Det vil sige, at vigtige karakteristika som alder, køn eller bopælsregion er fordelt på samme måde som i hele befolkningen. Således kan resultaterne bedre overføres til alle.
Yderligere information:
Felix Schneuwly
Sundhedsforsikringsekspert
Telefon: 079 600 19 12
E-Mail: media@comparis.ch
comparis.ch