‘Tidlig påvisning og forebyggelse forbliver også i jubilæumsudgaven af kræftbarometeret meget vigtigt for flertallet af de adspurgte. På trods af denne høje opbakning er nogle tiltag, såsom HPV- vaccinationen eller forebyggende lungekræftundersøgelser, fortsat sjældent benyttet,’ siger Lukas Golder, medleder af forskningsinstituttet gfs.bern. 'Når man sammenligner livmoderhalsudtværingen eller mammografien med PSA-testen for prostatakræft, tager kvinder kræftforebyggelse betydeligt mere alvorligt end mænd.'
Schweiz investerer lidt i forebyggelse - klart flertal ønsker mere
En af de centrale indsigter fra den 5. bølge af MSD-kræftbarometeret er de adspurgtes klare engagement i flere investeringer i forebyggelse. I Schweiz blev der i 2022 investeret omkring 0,48 % af bruttonationalproduktet (BNP) i forebyggelse. Sammenlignet med nabolandene investerer Schweiz relativt lidt målt i forhold til BNP (Tyskland: 0,99 %, Østrig: 0,83 %, Italien: 0,54 %). Når man bliver spurgt, om Schweiz i fremtiden skal investere mere, lige så meget eller mindre i forebyggelse, er de adspurgtes holdning også klar: to tredjedele vil investere mere, 24 % lige så meget og kun 3 % mindre.
Tidlig påvisningstiltag: vigtigt, men underudnyttet
I februar 2026 har forskningsinstituttet gfs.bern for femte gang udført en repræsentativ undersøgelse, hvor 1.264 personer i hele Schweiz (fra 18 år) blev interviewet telefonisk eller online. Når det kommer til tidlig påvisningstiltag (f.eks. kræftscreenings) og tidlig behandlingsstart efter en kræftdiagnose, anser omkring ni ud af ti adspurgte dem som 'meget vigtige' eller 'ret vigtige'.
Mens kvindespecifikke tidlig påvisningstiltag har imponerende opbakning, er det markant lavere for mændespecifikke: således finder 91 % livmoderhalsudtværingen (’Pap-test’ til tidlig påvisning af mulige forandringer i livmoderhalsen) ’meget vigtig’ eller ’ret vigtig’, og 88 % vurderer mammografien (røntgenundersøgelse af brystet til tidlig påvisning af brystkræft) tilsvarende. For mænd ser det lidt anderledes ud: selvkontrol for testikelkræft anser 76 % som ’meget eller ret vigtig’, den såkaldte ’PSA-test’ (blodprøve for det prostataspecifikke antigen) til tidlig påvisning af prostatakræft vurderes kun af 65 %. Tarmscreening, tidlig lungekræftpåvisning samt HPV-vaccination mod humane papillomavirus får mellem 69 % og 83 % opbakning fra de adspurgte, både mænd og kvinder.
Selvom alle tidlig påvisningstiltag vurderes som 'vigtige', er kun nogle af dem udført mindst én gang: Livmoderhalsudtværing er blevet udført af 78 % og mammografi af 58 % af de adspurgte mindst én gang. Mindre end halvdelen har fået udført en hudkontrol til forebyggelse af hudkræft (47 %), en tarmscreening (45 %), en PSA-test (41 %). Kun få har ladet sig vaccinere mod HPV (18 %) eller har deltaget i en tidlig lungekræftpåvisning (8 %). Forskellen mellem vurderet betydning og udførelse af tidlig påvisningstiltag fortsætter også i kræftbarometerets 5. bølge.
Nationale strategier og koordinering efterlyses
Det er interessant, at selvom tidlig påvisningstiltag ikke benyttes regelmæssigt, ønsker de adspurgte alligevel, at der i rammen af den nationale kræftplan allokeres midler til kræftforebyggelse: mellem 77 % og 92 % ønsker, at de nævnte tidlig påvisningstiltag finansieres. Også fairness er i fokus i årets undersøgelse: 98 % af de adspurgte ønsker adgang til kræftforebyggelse og behandling uanset indkomst.
En enhedlig adgang til kræftpleje - uafhængigt af indkomst og bopæl - ønskes af 97 % af deltagerne. 88 % kræver national koordinering i kampen mod kræft. Interessant er også, at 94 % af de adspurgte mener, at langsigtede besparelser kan opnås ved investeringer i kræftforebyggelse og tidlig påvisning. Generelt er 84 % overbeviste om, at national koordinering i kræftbekæmpelse kan bringe mere effektivitet og kvalitet. I denne sammenhæng er 73 % af de adspurgte overbeviste om, at forbundsregeringen bør tage ledelsen i kræftbekæmpelse. Omvendt viser undersøgelsesresultaterne, når det spørges, om forbundsregeringen, kantonerne eller begge i fællesskab bør bære ansvaret for kræftforebyggelse (forebyggelse og tidlig påvisning), at 54 % anser begge som lige ansvarlige, 35 % forbundsregeringen og kun 7 % kantonerne.
‘Når man tager i betragtning, at de enkelte kantoner i Schweiz på grund af det føderalistiske system aktuelt har suveræniteten over deres sundhedspleje, viser disse resultater en tendens i modsat retning.’ Citat Lukas Golder, gfs.bern
Fem-års-analyse af kræftplejemonitoren
Siden den første måling i 2021 viser monitoren et stabilt billede: Befolkningen vurderer den medicinske kernepleje - hospitalsbehandling, terapi, lægebehandling - generelt positivt, med for nylig endda let stigende vurderinger. Pandemirelaterede forsyningsvanskeligheder er normaliseret. For personligt berørte er tilfredsheden med hospitalspleje og terapitilgang på over 90 procent.
Samtidig afslører femårs-sammenligningen vedvarende svagheder: Efterpleje hjemme, psykologisk støtte og støtte til plejende pårørende vurderes siden 2021 dårligere end andre plejeelementer og har for nylig delvis forværret sig yderligere. I efterplejen ønsker klare majoriteter adgang til rådgivning for pårørende, ret til psykologisk efterbehandling og statslig støtte til erhvervsmæssig rehabilitering.
Ligeledes er kløften mellem opfattelse og handling i forebyggelse konstant: Store majoriteter anser kræfttidligpåvisning som meget vigtig, men den faktiske brug af mange tilbud - som for eksempel lungekræft-screening, HPV-vaccination eller tarmscreening - forbliver lav. Sammenlignet internationalt investerer Schweiz også målt i forhold til BNP lidt i forebyggelse. Befolkningen kræver flere investeringer i forebyggelse.
Nyt i undersøgelsen 2026 viser, at ønsket om national koordinering er blevet større: Forbundsregeringen bør tage ansvar sammen med kantonerne. Personer bør ikke miste adgang til tidlig påvisningstilbud og forebyggelse på grund af indkomst eller bopæl. Befolkningen ønsker at få dette reguleret nationalt - fair og lige for alle.
Kilde
MSD kræftplejemonitor 2026: Klar holdning fra befolkningen: Forebyggelse er et must. Nationale løsninger og klare strategier har stor opbakning. gfs.bern.
Forskninginstitut gfs.bern
Det fuldt ansvarlige forskningsinstitut gfs.bern ag kan trække på en meget lang tradition inden for empirisk samfundsforskning. Grundlagt i 1959 som selskab til fremme af empirisk samfundsforskning Schweiz (GfS), har det siden 1986 som en egen forretningsenhed af GfS-Forskningsinstitut AG og siden 2004 med eget firmanavn som gfs.bern ag social-empirisk forskning med fokus på politik- og kommunikationsforskning. gfs.bern ser sig selv som en metodisk full-service-leverandør med velbegrundede indholdsspecialiteter. Virksomheden stræber i sin markedsudvikling efter kvalitetslederskab inden for anvendt samfundsforskning (konkret: undersøgelsesforskning med Face-2-Face, telefon-, online- og skriftlige interviews) og kan fastholde dette forspring i analysen af politiske meningsdannelsesprocesser i omkring 20 år. gfs.bern har især væsentligt præget den empiriske samfundsforskning omkring samfundspolitik og direkte demokratiske beslutningsprocesser i Schweiz. Derudover råder gfs.bern over mange års erfaring i overvågning af politik- og policy-processer. Aktuelle undervisningsopgaver ved universiteterne Zürich, Bern og Fribourg samt ved diverse højskoler bidrager til at stille de således opnåede indsigter til rådighed i uddannelse og regelmæssigt gå i videnskabelig refleksion over eget arbejde.
Yderligere information kan findes på www.gfsbern.ch.
For yderligere informationer, besøg os på www.msd.ch de.msd-animal-health.ch www.msd-gesundheit.ch www.mymsd.ch
Copyright © 2026 Merck & Co., Inc., Rahway, NJ, USA og deres datterselskaber.
Alle rettigheder forbeholdt. CH-NON-03321 04/2026.
Pressekontakt:
Mediekontakt gfs.bern
Lukas Golder, Co-leder gfs.bern lukas.golder@gfsbern.ch Tel. +41 31 311 62 10
Mediekontakt MSD Schweiz
Antonio Ligi, Head of Communications media.switzerland@msd.com
Tel. +41 76 203 44 96