De schweiziske hospitaler har gjort deres lektier: 95 procent er i dag tilsluttet den elektroniske patientjournal (EPD). For dette har de i de seneste år investeret betydelige finansielle, tekniske og personalemæssige ressourcer.
Den nu offentliggjorte omkostningsundersøgelse fra det føderale sundhedskontor (BAG) viser dog også, at nytten i hverdagen forbliver begrænset. Kun knap en femtedel af hospitalerne bruger aktivt EPD. Samtidig åbner og bruger alt for få borgere en EPD. Grundproblemet: Mens hospitaler er forpligtet til tilslutning, gælder denne forpligtelse ikke for ambulante tjenesteudbydere. Dette betyder, at mange behandlingsrelevante informationer forbliver udenfor EPD, og dens nytte i hverdagen er uundgåeligt begrænset.
En dybt integreret indarbejdelse i hospitalssystemerne giver dog kun mening, hvis relevante og aktuelle informationer er tilgængelige langs hele behandlingskæden. Så længe dette ikke er tilfældet, og EPD også kun bruges lidt af borgerne, kan det ikke udfolde nogen mærkbar merværdi i hverdagen.
Høj indsats - nu kræves der effekt
Tilslutning til EPD medførte ifølge undersøgelsen medianomkostninger på 1.177 CHF pr. seng ved en portalløsning og 2.318 CHF pr. seng ved en dyb integration. For et centralsygehus på størrelse med LUKS-gruppen med omkring 840 senge svarer dette beregningsmæssigt til engangsomkostninger på omkring 1,0 mio. CHF henholdsvis 1,95 mio. CHF. For et regionalt hospital med cirka 170 senge udgør udgifterne omkring 0,2 mio. CHF henholdsvis 0,4 mio. CHF. Derudover kommer der ved en portalløsning årlige driftsomkostninger: Ved store hospitaler ligger disse i medianen på 505 CHF pr. seng; ved 840 senge svarer dette til cirka 0,42 mio. CHF om året, ved 170 senge cirka 86.000 CHF.
"Hospitalerne har ydet deres del og investeret i den digitale infrastruktur. Nu skal disse investeringer også have effekt i hverdagen," siger Anne-Geneviève Bütikofer, direktør for H+ Ihre Spitäler. "Vi har brug for applikationer, der hurtigt og sikkert gør behandlingsrelevante informationer tilgængelige, undgår dobbeltarbejde og konkret aflaster personalet."
Nationale standarder og konkrete applikationer skal drives frem
Også den nye elektroniske sundhedsjournal skaber alene ingen merværdi for forsyningen. Afgørende er, at nationale standarder nu gradvist og koordineret indføres langs hele forsyningskæden. I centrum står konkrete anvendelsestilfælde som E-medicinering og E-recept. De skal integreres direkte i tjenesteudbydernes systemer, forenkle informationsoverførsel og fungere i behandlingshverdagen.
Yderligere investeringer bør derfor ikke flyde i strukturer, der allerede er forældede. De tilgængelige midler skal målrettet ledes mod interoperable applikationer og standarder, der forbedrer kvalitet, patientsikkerhed og effektivitet. Til udveksling mellem tjenesteudbydere kræves praktisk anvendelige løsninger udenfor EPD henholdsvis E-GD.
Kun hvis sådanne applikationer allerede er bredt og bindende implementeret før starten af E-GD, vil borgerne have adgang til relevante og aktuelle sundhedsoplysninger. Til dette kræves nationale standarder, en klar finansiering samt bindende inddragelse af alle tjenesteudbydere.