FHNW: Hochschule for Socialt Arbejde - 'Byen skal blive resistent over for varme'

01.07.2026 | af Fachhochschule Nordwestschweiz

Tid Læsetid: 3 minutter


Fachhochschule Nordwestschweiz
Billedrettigheder: FHNW - Fachhochschule Nordwestschweiz

01.07.2026, I dagevis har temperaturerne sat den ene rekord efter den anden, og tropenætter følger efter hinanden. De stigende temperaturer er imidlertid ikke kun et klimamæssigt, men også et socialt problem. Det understreger Prof. Dr. Christian Reutlinger, der forsker ved Hochschule for Socialt Arbejde FHNW på institutterne for social planlægning, organisatorisk forandring og byudvikling samt socialt arbejde og sundhed. Længere varmeperioder belaster kroppen, begrænser det sociale liv - og rammer ikke alle mennesker lige hårdt.


Der er bestemte grupper, der er særligt berørt - mennesker, som har færre muligheder for at trække sig tilbage og køle sig ned, forklarer Reutlinger. Socialt udsatte kvarterer har ofte færre grønne områder, færre skyggefulde steder og en bygningsstruktur, der lagrer varmen. Dertil kommer mennesker, der arbejder udendørs eller ikke har egen bolig. Varmen, siger Reutlinger, gør sociale uligheder 'endnu mere synlige'.

Byernes varmeøer og afslutningen på bilmodellen Asfalt og beton opvarmes og afgiver varmen langsomt igen - det gør byerne til såkaldte 'varmeøer', hvor temperaturerne er markant højere end i omgivelserne. Reutlinger ser dette som resultatet af årtiers byplanlægning, der konsekvent har været fokuseret på bilen: 'Vi har bygget bilbyer. Nu opdager man, at denne model når sine grænser.' Svaret er en byudvikling, der tager udgangspunkt i mennesket: grønne bygninger, afsætningsfri områder, brugbare grønne rum - ikke kun dekorativt grønt, men steder, der giver skygge og mulighed for social interaktion.

Varme ændrer det sociale liv - og kræver nye løsninger Vedvarende varme over flere uger, som vi lige nu oplever, fører ifølge Reutlinger til tilbagetrækning, isolation og ensomhed - paradoksalt nok netop når socialt sammenhold ville være særligt vigtigt. Som reaktion behøves der både kortsigtede tiltag som køleøer og åbne offentlige bygninger samt langsigtede byombygningsprojekter. 'De ydre forhold tvinger os til at stille spørgsmål, som vi ikke har taget fat på i de sidste årtier.' Et eksempel fra hans egen forskning: I Basel - i St. Johann- og Matthäus-kvarteret - følger Hochschule for Socialt Arbejde FHNW aktuelt to superblok-pilotprojekter, hvor gaderne bliver befriet fra biltrafik og åbnet for kvarterslivet. 'Kvarteret lever, og folk bruger områderne', fortæller Reutlinger: en opmuntrende tilgang til en varmeresistent by i fremtiden.

Interview om emnet Supplerende perspektiver på emnet varme tilbydes i det vedlagte interview med socialrumsforskeren Christian Reutlinger. Indholdet af interviewet samt enkelte udsagn herfra står til mediernes fri afbenyttelse i forbindelse med rapportering.

Konference om emnet Hvordan byer og kvarterer kan håndtere konsekvenserne af klimaforandringer er også emnet for den 8. Internationale Konference for Socialt Arbejde og Byudvikling. Under titlen 'Lokalt skabe klimaretfærdighed' vil der den 10. og 11. september 2026 i Muttenz blive drøftet spørgsmål omkring varme, social retfærdighed og bæredygtig byudvikling.

Link til konferencens hjemmeside www.fhnw.ch/plattformen/tagungstadtentwicklung/

Fachhochschule Nordwestschweiz FHNW
Hochschule for Socialt Arbejde
Prof. Dr. Christian Reutlinger

Professor for by og sundhed på Institut for Social Planlægning, Organisatorisk Forandring og Byudvikling samt på Institut for Socialt Arbejde og Sundhed


Hofackerstrasse 30
4132 Muttenz
T +41 62 975 24 54
M christian.reutlinger@fhnw.ch
www.fhnw.ch/sozialearbeit
Yderligere oplysninger på www.fhnw.ch

Redaktionel bemærkning: Billedrettighederne tilhører den respektive udgiver. Billedrettigheder: FHNW - Fachhochschule Nordwestschweiz


Konklusion på denne artikel: « FHNW: Hochschule for Socialt Arbejde - 'Byen skal blive resistent over for varme' »


Fachhochschule Nordwestschweiz


Om Fachhochschule Nordvestschweiz (FHNW)

Fachschule Nordvestschweiz (FHNW) består af ti fakulteter med afdelinger inden for anvendt psykologi, arkitektur, bygningsingeniørvidenskab og geomatik, design og kunst, datalogi, biovidenskab, musik, læreruddannelse, socialt arbejde, ingeniørvidenskab og miljø samt erhvervsøkonomi. FHNW- campusserne er placeret i de fire kantoner, der understøtter universitetet: Aargau, Basel-Landschaft, Basel-Stadt og Solothurn.

Cirka 14.500 studerende er indskrevet på FHNW. Over 1.300 undervisere formidler praktisk og markedsorienteret viden på 34 bachelor- og 24 kandidatuddannelser samt i adskillige efteruddannelseskurser. FHNW-kandidater er meget efterspurgte fagfolk.

Bemærk: “Om os”-teksten stammer fra offentligt tilgængelige kilder eller fra virksomhedsprofilen på HELP.ch.

Kilde: Fachhochschule Nordwestschweiz, pressemeddelelse

Originalartikel offentliggjort under titlen: FHNW: Hochschule für Soziale Arbeit - «Die Stadt muss hitzeresistent werden»