På den 14. Allianz Motor Day den 21. oktober 2026 var et af de største sikkerhedsrisici i vejtrafikken i fokus: distraktionen bag rattet. Nye undersøgelser fra Allianz Zentrum für Technik (AZT) viser, at dens andel i ulykkesstatistikkerne er betydeligt højere end hidtil antaget. Mens tidligere estimater antog cirka 10 procent af trafikulykkerne, peger de aktuelle analyser på en andel på mere end 30 procent. Det betyder, at distraktion ved mindst hver tredje ulykke enten er den umiddelbare årsag eller en væsentlig medvirkende faktor.
AZT/cogniBIT-studiet gør distraktionsmanøvrer for første gang konkret målbare
Et fælles studie af AZT og firmaet specialiseret i kognitiv modellering, cogniBIT, viser for første gang, hvor kraftigt distraktion i udvalgte kritiske trafiksituationer kan påvirke kollisionsrisikoen. Disse beregninger baseres på en kognitiv førermodel og ægte blikdata fra en omfattende køretøjsstudie.
Studiernes resultater viser de betydelige konsekvenser af distraktion på trafikvæsnet: I et simuleret nødopbremsescenarie på motorvejen steg andelen af ulykker fra 18,2 procent hos opmærksomme førere til 54,3 procent hos distraherede førere. I et scenarie, hvor et barn pludselig løber ud på vejen, øgedes ulykkesfrekvensen fra 3,9 procent til 11,2 procent. Særligt alarmerende: I 39 procent af disse tilfælde reagerede de distraherede bilister slet ikke.
Det antages, at mindst hver tredje trafikulykke kan tilskrives distraktion. Det er betydeligt hyppigere end hidtil antaget. Særligt alarmerende: I undersøgelserne klarede de distraherede bilister sig i kritiske situationer endda dårligere end førere med en simuleret blodalkoholværdi på 0,8 promille. Distraktion er dermed i nogle situationer endnu farligere end alkohol bag rattet - og ingen bagatellforseelse. Distraktion bør fordømmes i samfundet ligesom alkohol bag rattet.
Bilen er ingen smartphone
Den kraftigt øgede funktionsomfang af moderne køretøjer gør det nødvendigt at indarbejde visse funktioner via touchscreen. Funktioner, der tidligere kunne betjenes intuitivt og uden øjenkontakt, flyttes i stigende grad til digitale menuer. For centrale og ofte anvendte funktioner som betjening af klimaanlægget eller radioen kræves der i dag ofte flere kommandoer på skærmen. Dermed retter førerne deres blik længere og oftere væk fra trafikforløbet, hvilket kan kompromittere kørselsikkerheden.
"Vores forskning viser, at det samme betjeningstræk i et køretøj kan kræve op til 25 procent mindre visuel opmærksomhed end i et andet. Det viser tydeligt: distraktion er ikke kun et spørgsmål om adfærd, men også om brugerfladen. Cockpittet er selv blevet til en skærm, der konkurrerer med vejen om førernes opmærksomhed. Men en bil er ikke en smartphone. Når det gælder sikkerhed, skal design følge funktion", sagde Dr. Klaus-Peter Röhler, bestyrelsesmedlem i Allianz SE, ansvarlig for Insurance German Speaking Countries, Central Europe, Global Property & Casualty.
Designet bestemmer: Cockpittet som sikkerhedsfaktor
En kørestudie fra AZT under virkelige betingelser viser, at udformningen af touch-betjeningskonceptet har betydelig indflydelse på, hvor længe førere ved betjening vender blikket væk fra vejen. Ved sammenligning af aktuelle bilmodeller førte identiske dagligdagsopgaver til delvist markant forskellige blikfjernelsetider.
Ved enkelte opgaver kunne et mere fordelagtigt designet betjeningskoncept spare op til 25 procent eller cirka tre sekunder af blikfjernelsetiden. Resultaterne viser: Det er ikke selve touchskærmen, der er problemet, men måden, hvorpå funktioner integreres i bilens betjeningskoncept.
"For sikker køretøjsbetjening kræves der bindende anbefalinger om, hvilke funktioner der skal styres via fysiske knapper, og hvilke der skal håndteres med touchscreen. Samtidig bør videnskabelige indsigter om menneske-maskine-interaktion konsekvent udnyttes til at udforme touchscreen-betjeninger, så de distraherer føreren mindst muligt fra trafikforløbet", sagde Christian Sahr, leder af Allianz Zentrum für Technik (AZT).
Hvad bilisterne siger
Bekymringerne hos mange bilister er berettigede: Ifølge en aktuel Allianz- undersøgelse blandt schweiziske bilister ser 77 procent af de adspurgte den stigende digitalisering af køretøjet som en drivkraft for mere distraktion bag rattet. Hver anden fører vurderer nu distraktionsrisikoen som høj eller meget høj. Særligt bemærkelsesværdigt: 64 procent af bilisterne, der har forårsaget en ulykke i de seneste tre år, betragter distraktion som en definitiv eller mulig årsag. Ønsket om enklere betjening er tilsvarende stort: Cirka to tredjedele af de adspurgte (66 procent) taler for klassiske knapper og taster i stedet for komplekse touchscreen-menuer.
Allianz's krav på den 14. Allianz Motor Day for forbedring af sikkerheden i den digitale bil
1. Bilproducenter: Relevante funktioner skal være let tilgængelige og til enhver tid betjenbare, for eksempel også via knap
Bilproducenter skal konsekvent tilpasse betjeningskoncepter til de krav, der stilles af den reelle kørsel. Sikkerhedskritiske funktioner som vinduesviskere, blinklys, nær- og fjernlys, nødblinker samt vinduesvarme og afisning skal kunne nås hurtigt og intuitivt. Betjeningselementer bør forblive permanent tilgængelige, enten via fysiske betjeningselementer eller via klart definerede, konstant tilgængelige områder på touchskærmen. Dette reducerer søgetiden, sikrer, at førernes blik forbliver på vejen, og letter betjeningen af ukendte køretøjer. I Europa præmierer Euro NCAP allerede designs, der giver direkte adgang til vigtige funktioner i stedet for at skjule dem i menuer.
2. Regulering og overvågning skal følge med digitaliseringen
Regulerings- og håndhævelsesmyndigheder bør systematisk tage fat på spørgsmålet om distraktion, begyndende med en ensartet registrering. Effektiv regulering, håndhævelse og teknologier til overvågning af distraktion kan bidrage til at forhindre risikabel adfærd, forbedre forståelsen af problemet og reducere ulykker på grund af distraktion. Efterhånden som biler bliver mere digitale, skal retsrammerne og håndhævelsesforanstaltningerne også udvikles for at tage højde for nye årsager til distraktion.
3. Bilister har en central ansvar
Trods alle tekniske støtteforanstaltninger forbliver førernes opmærksomhed den afgørende sikkerhedsfaktor. 82 procent af de adspurgte i Schweiz ser hovedansvaret for at undgå distraktion hos sig selv. Førerstøttesystemer kan understøtte, men ikke erstatte førerne. Derfor er oplysning, føreruddannelse og effektive advarsler i køretøjet endnu vigtigere for at styrke bilisternes bevidsthed om risikoen ved distraktion.
Om undersøgelserne
AZT gennemførte sit hidtil mest omfattende forskningsprogram om distraktion bag rattet. Dette omfattede analysen af mere end 34.000 ulykkestilfælde, øjensporingsstudier i rigtige biler, en kørselssimulationsstudie i samarbejde med den tekniske universitet i München, kognitiv modellering af kritiske trafiksituationer med cogniBIT, en international, repræsentativ førerundersøgelse i ni lande (hver med 1.200 personer) samt en vurdering af mere end 80 offentliggjorte studier. Resultaterne blev præsenteret på den 14. Allianz Motor Day og er offentliggjort i rapporten "SWIPE. TAP. CRASH. Distraktion bag rattet i den digitale bil".
Yderligere information om den 14. Allianz Motor Day kan findes på Live
Allianz Motor Day og Allianz Motor Day 2026 Swipe. Tap. Crash. Distraktion af føreren i den digitale bil
Pressekontakt:
Allianz Suisse
Nadine Schumann, Senior Spokesperson
press@allianz.ch
Tel. +41 (0) 58 358 84 14