Schweiz har i dag klare regler for at forhindre, at eksporterede våben når krigsområder eller stater med alvorlige menneskeretskrænkelser. Et centralt instrument er ikke-videresendelses-erklæringen, der forpligter køberlande til ikke at videresende schweiziske våben til tredjeparter uden Schweiz' samtykke.
Med den revision, vedtaget af parlamentet i vintersessionen 2025, svækkes denne beskyttelsesmekanisme afgørende. Videresendelse af schweiziske våben skal fremover grundlæggende være tilladt. Selvom det føderale råd bevarer en vetoret, erstatter dette ikke en bindende lovlig kontrol.
"Revisionen øger risikoen betydeligt for, at schweiziske våben indirekte lander i borgerkrige eller ved uretfærdige regimer," siger Monika Maire-Hefti, præsident for Caritas Schweiz. "Dermed sættes beskyttelsen af civilbefolkningen bagerst i forhold til rustningsindustriens økonomiske interesser."
Beskyttelse af civilbefolkningen står i centrum
Antallet af væbnede konflikter er på verdensplan historisk højt. Civilbefolkningen er specielt udsat: Mennesker mister livet, bliver fordrevet eller lider under ødelæggelsen af vital infrastruktur som vand-, el- og sundhedsforsyning. Som humanitær organisation oplever Caritas dagligt voldens og krigens konsekvenser i deres arbejde i krise- og konfliktzoner.
"Hvert ekstra våben øger faren for civilbefolkningen", understreger Caritas-præsident Monika Maire-Hefti. "Forebyggelse af våbeneksport til konfliktområder er et vigtigt bidrag til beskyttelse af menneskeliv." Revisionen er også en fare for Schweiz' internationale troværdighed med hensyn til dialog og fredsfremme.
Pressekontakt:
Niels Jost, Medietalsmand Caritas Schweiz
medien@caritas.ch
076 233 45 04