Forud for klimakonferencen COP31 i Antalya konkluderer anden udgave af 'Allianz Green Transition Tracker', at verden ganske vist samlet set bevæger sig mod CO2-neutralitet, men alt for langsomt til at opfylde klimamålene. Rapporten 'Det vendepunkt for cleantech og hvorfor emissionerne snart kunne følge efter' viser, at rene teknologier overvinder politisk modstand, men ikke formår at erstatte fossile brændstoffer hurtigt nok til at begrænse de globale emissioner rettidigt og opnå net-zero-målene.
Næsten alle er på vej - men ikke hurtigt nok: Trackeren vurderer 65 økonomier, som er ansvarlige for 81% af verdens drivhusgasemissioner, ud fra fem indikatorer: kulstof- og energiintensitet, forbrugs- og arealrelaterede emissioner pr. indbygger samt andelen af lav-kulstof energi i el-mikset. Dens fremdriftsindeks måler, hvor langt hvert land er nået siden 2015 mod sit net-zero-mål for 2050. I år har 56 lande forbedret deres score med gennemsnitligt 2 point. Men kun omkring en tredjedel af landene følger reduktionsbaner i overensstemmelse med Paris- aftalen. Luxembourg, Danmark og Estland fører ranglisten i fremdriftsindekset, og alle top ti er europæiske lande. Colombia opnåede den største forbedring (+16,5 point) takket være en opsving i vandkraft og nye solkapaciteter, mens olieproducenterne i Golfen fortsætter med at halte bagud. "Næsten hvert land bevæger sig i den rigtige retning. Problemet er tempoet. Med den nuværende fremgang vil netto-nul først blive nået i 2064 - 14 år senere end planlagt", siger Patrick Hoffmann, ESG-økonom ved Allianz Research. "Og klimapolitik-gabet vokser: De førende trækker stadig længere væk, mens de opfølgende har svært ved at følge med."
Schweiz forbliver blandt de førende trods et fald i fremdriftsindekset: Schweiz faldt fire pladser i fremdriftsindekset til plads 8. Dens point faldt med 2,9 til 43,7, mens den globale gennemsnit steg med 2,0 point. Dermed har Schweiz allerede tilbagelagt mere end to femtedele af vejen til sine netto-nul-mål. Det ligger foran Litauen (plads 9), Finland (plads 10) og Nederlandene (plads 11), men bag Luxembourg (plads 1), Danmark (plads 2) og Det Forenede Kongerige (plads 7).
Faldet skyldes stort set en basiseffekt: Med en andel på 97,7% i 2025 (efter 98,1% året før) er schweizisk elproduktion allerede næsten helt CO2-fattig. Derfor bider selv en lille forringelse hårdt i fremdriftsindekset (-21,9 point i denne indikator). På andre områder fortsætter den positive trend derimod: Andelen af elbiler i nybilmarkedet steg fra 28% til 34%. De samlede emissioner forblev stabile, og de forbrugsrelaterede CO2-emissioner pr. indbygger faldt (+5,2 point for den tilsvarende indikator). "Schweiz hører trods faldet i fremdriftsindekset fortsat til de führende i den grønne omstilling. Da elproduktionen allerede praktisk talt er CO2-fattig, kan selv små afvigelser stærkt påvirke vurderingen uden at udgøre et trendskifte. Fremskridt inden for elektromobilitet og faldende forbrugsrelaterede emissioner pr. indbygger er opmuntrende signaler. Det er afgørende at sikre forspringet inden for ren elektricitet og samtidig yderligere reducere emissionerne," siger Katharina Utermöhl, Head of Thematic and Policy Research hos Allianz Research.
En energitransition med to hastigheder: Lande i den øvre del af ranglisten forbedrede sig gennemsnitligt med 2,6 point - næsten dobbelt så meget som de i den nederste del (1,3). EU fortsætter med at føre (+2,2 point), men deres emissioner faldt kun med 0,2% i 2025 efter tidligere gennemsnitlige årlige reduktioner på 4%; i dette tempo ville den kun nå deres mål i 2057. USA formåede kun en fremgang på 1,2 point og faldt i ranglisten til plads 41, fordi emissionerne steg for andet år i træk, og elektricitet produceret fra kul steg med 13%. Kina (+2,3 point, plads 43) og Indien (+4,5 point, steget fem pladser til plads 45) viser tegn på et skifte: Kinesisk emissionsvækst bremses praktisk talt på nul, da batterielektriske biler udgjorde næsten halvdelen af nybilmarkedet, og Indien oplevede sit første emissionsfald i 25 år, som ikke var knyttet til en økonomisk kontraktion.
Elproduktionen er blevet grøn - og rene teknologier bliver stadig billigere: I 2025 overgik vedvarende energi - med en andel på 33,5% - for første gang i mere end et århundrede kul (33,2%) som verdens største kilde til elektricitet og leverede 99% af den nye produktion, der kom på nettet. Dette bremsede den globale emissionsvækst fra 1,5% de foregående to år til 0,7%. Faldende omkostninger fremmer yderligere forandringen: Den årligt installerede batterikapacitet steg fra cirka 2 GWh i 2015 til 307 GWh i 2025, da installationsomkostningerne faldt med 91%. Samtidig er prisforskellen mellem batteridrevne elbiler og biler med forbrændingsmotor faldet fra 49% til 20% siden 2019. Næste fase vil blive bestemt lige så meget af netværk og lagerkapacitet som af nye produktionskapaciteter: Investeringerne i grøn energi vil stige i 2026 med 6,5% til 2,2 billioner US-dollar, hvor udgifterne til netværk vil øges med 21% og til lagring med 36%, mens investeringerne i produktion af vedvarende energi forventes at falde lidt.
Geopolitik, ikke klimapolitik, bestemmer priserne: Geopolitik sender i øjeblikket et stærkere prissignal end klimapolitik og driver dieselpriserne såvel som efterspørgslen efter elbiler i vejret. Allianz Research har beregnet, at stigningen i dieselpriserne på grund af Iran-krigen svarer til en CO2-pris på over 200 euro pr. ton. I EU udgjorde batterielektriske biler i september 30% af nyindregistreringerne, en stigning på 11 procentpoint inden for et år. En ny runde af subsidier til fossile brændstoffer, der stadig er omkring 70% højere end før energikrisen i 2022, udgør dog en risiko for Europas fremskridt.
Udsigt: En emissionsmaksimum er inden for rækkevidde, men en bæredygtig reduktion er endnu ikke sikret. Allianz Research forventer, at CO2-emissionerne fra fossile brændstoffer vil falde i år - selvom verdensøkonomien vokser robust. Billigere rene teknologier og høje priser på fossile brændstoffer er de vigtigste faktorer. På den anden side udgør det stigende energibehov og flaskehalse i elnettets de største kortsigtede risici: AI og datacentre alene kunne øge de globale emissioner med cirka 0,6% frem til 2030. Derudover kunne høje finansieringsomkostninger, handelsbarrierer og politisk usikkerhed bremse anvendelsen af grønne teknologier. Om emissionsmaksimum allerede er nået, er derfor fortsat tvivlsomt. "CO2-emissionerne fra fossile brændstoffer kunne falde med 0,5% i år, mens økonomien vokser stærkt, men dette skyldes primært billigere rene teknologier og dyrt olie frem for strengere klimapolitik," sagde Ludovic Subran, cheføkonom og Chief Investment Officer hos Allianz. "Et prischok er ikke en strategi. Regeringer bør modstå fristelsen til at afbøde det med nye subsidier til fossile brændstoffer og i stedet styrke overgangen med en forudsigelig CO2-prissætning og hurtigere investeringer i netværk og lagerkapacitet."
Fremskridtsindeks: Andelen af den hidtil tilbagelagte afstand mellem basisår i 2015 og netto-nul-målet for 2050 (0-100). Ændringer i forhold til den tidligere udgave på grundlag af konsistente data. Fuldstændig rangliste over alle 65 lande i rapporten. Kilde: Allianz Research.
Green Transition Tracker 2026: Rangliste over fremskridtsindekset (udvalgte lande) - Tabellen med ranglisten er tilgængelig i den vedhæftede pressemeddelelse og i rapporten.
Studiet kan findes her på følgende websted: Publications
Pressekontakt:
Allianz Suisse
Nadine Schumann, Senior Spokesperson
press@allianz.ch
Tel. +41 (0) 58 358 84 14
